Inside Job (2010) - En rød politisk ulv, forklædt i fåreskind

Inside Job (2010) ★★★★☆☆

Jeg havde fornøjelsen af at se Inside Job (2010) forleden. Filmen tager udgangspunkt i kollapset af den finansielle sektor i USA. Inside Job er helt sikkert kig værd, om ikke andet for underholdningsværdien af samvittighedsløse bankfolk der bliver udstillet til spot og hån.

Kort fortalt, fortæller filmen om de forudsætninger der gjaldt forud krisen. Filmen forsøger at stille det således op, at den finansielle sektor ændrede sig i sådan en retning at;

• Økonomiske interesser bevirkede tunge drenge fra den finansielle sektor flyttede ind i Washington takket været gunstige love, der fritog dem fra skat, eller begunstigede dem på andre måder.
• Der blev dereguleret. Tidligere love der beskyttede mod "for store banker" blev tilsidesat.
• Fusioner af kæmpe banker og finansielle virksomheder, blev til megavirksomheder.
• Manglende kontrol. Subprimelån blev udviklet og udbredt. Uigennemskuelige lånpakker blev solgt mellem virksomheder, hvor gode og dårlige lån blev blandet sammen i en grim pærrevælding. Systemet svigtede, og dårlige lån blev pakket ind og stemplet som gode lån og prisen for disse blev ikke risici-kalkuleret som tidligere, hvorfor de blev solgt for billigt.
• Grådighed. CEO's, bestyrelser, og andre topposter belønnede sig selv ved at udstikke gigantiske bonusser og aktieudbytter.

Senere fortæller filmen hvordan USA's regering krisehåndterer kollapset, hvordan topchefferne fortsat bliver belønnet, hvordan USA mellemklasse lider under krisen, hvad der er sket og gjort efterfølgende for at undgå et fremtidigt kollaps og hvad der er gjort for at retsforfølge de mennesker der er "skyld" i krisen.

Det er i hvert fald min tolkning til filmen. Så langt, så godt.

Filmen vælger dog ikke at tage et særligt nuanceret udgangspunkt. Filmen forsøger at fremhæve, at der mangler en syndebuk, ligesom regulering af markedet bør strammes op, således man undgår lignende kriser i fremtiden.

Jeg deler helt klart filmens analyse omkring hvorfor det gik galt. Men jeg mener samtidigt også, at filmen delvist forfører os til at tro, at et mere reguleret marked, giver mere sikkerhed.

Moralsk hasard - tilsidesættelse af markedet

Jeg er helt og aldeles enig i, at der ikke må forekomme virksomheder der er for store til at fejle. Det resulterer i et begreb som kendes under moral hazard, hvor man dybest set kan træde speederen i bund, når man ved, at katapultsædet i bilen (Staten) aldrig vil svigte og man derfor ligeså godt kan forsøge at overhale de andre. Det er det virksomhederne udnyttede, hvilket fik dem til at tage enorme finansielle risici og tog uforholdsmæssige høje udbytter af forretningen, pga troen på egen udødelighed.

Netop denne uhensigtsmæssige cash-in af de mange penge fra firmakassen skyldtes, at der reelt set ikke eksisterede en reel konkurrence mellem en modstandere på markedet, fordi alle dybest set kørte på hver sin egen 8-sporede motorvej, som filmen beskriver som et slags pyramidespil.

En usund købmandsforretning

Tager man udgangspunkt i en normal købmandsforretning ser vi en stor konkurrence i branchen. Det gør, at man må sælge sine varer billigst muligt for at lokke kunderne til, ligesom man må holde lønningerne nede for ikke at blive udkonkurreret på markedet af tilsvarende butikker som kan sælge varerne billigere pga. lavere lønninger og derved færre omkostninger.

Markedsprisen for lønninger til både butiksmedarbejdere og direktører dannes derved på markedet, hvor aktionærerne vil have mest udbytte, samtidigt med størst mulig konkurrencefordel. Dette gør, at udbytte og lønninger ikke kan være for høje, da de konkurrerende butikker så bare kan overtage kunderne, hvis der ikke er mål mellem indtægt og udbytte.

Der opstår altså et kontinuum via markedet, hvor forbrugerne betaler mindst muligt, ligesom butikkernes indkomst og mulighed for lønfest er begrænset. Tror en butik, at den kan holde lønfest uden tilsvarende at bevare omsætningen, mister den kunderne og går straks derefter konkurs.

Denne simple mekanisme trådte helt ud af kraft i USA af flere årsager som filmen af en eller anden grund ikke kom ind på.

Hvad gik galt? Hvad glemmer filmen at fortælle?

Op til finanskrisen var særligt Vesten inde i en periode med svag økonomisk vækst. For at holde gang i motoren tillod de rigeste lande med USA i spidsen en meget lav rente der gjorde det billigt for bankerne at låne penge ud. Økonomien blev med andre ord overstimuleret med håb om det ville igangsætte en positiv økonomisk spiral hvor vækst ville avle vækst. Trods advarsler blandt økonomer og andre kloge hoveder omkring, at væksten ikke kunne blive ved med at bygge på en grundlæggende usund basis, hvor væksten ikke byggede på efterspørgelse, men overudbud fra banker sikret af staterne vha. af den lave rente.

Tilsvarende blev en lignende krise i Asien i slut 90'erne håndteret via besparelser og effektiviseringer, samt billigere arbejdsudbud og skærpelse af konkurrenceevnen på verdensmarkedet. Det blev landene belønnet for. Efterspørgelsen steg og de asiatiske økonomier blev stærkere oven på den økonomiske krise - og har ikke i samme grad lidt under vestens finansielle kollaps, da denne del af verden yder og dækker en reel og ikke kunstig skabt efterspørgelse.

Samtidigt med Vestens lave vækst og dertil tilpassede renteniveau blev der ikke gjort meget for at skære ned og styrke konkurrenceevnen på verdensmarkedet. Frygten har givetvis været, at det ville koste arbejdspladser og give social uro - hvilket er enhver politikers værste mareridt.

Derfor forsøgte man altså at stimulere væksten med en overfinansiering af økonomien. Herhjemme så vi også, hvordan den borgerlige regering ikke turde holde igen på de offentlige budgetter (med frygt for en højere arbejdsløshed og igen - et politisk nederlag), men i stedet tillod både vækst i både den private og offentlige sektor med dertil-følgende lønkonkurrence (lønfest).

Danmark blev altså ramt dobbelthårdt, da vi samtidigt med USA og ECB fulgte en tilsvarende lav rente der overstimulerede økonomien, også gjorde konkurrenceevnen (produktionsevne i forhold til løn per medarbejde) i forhold til andre lande skræmmende lav, som nu viser sig at koste dyrt på væksten.

Inside Job (2010) - En rød politisk ulv, forklædt i fåreskind

Efter min mening er denne pointe enormt væsentlig. Den præmis jeg forsøger at stille op er, at det dybest set er Vestens økonomiske politik der førte til kollapset gennem en overstimulering af et usundt marked, på grund af en tossegod beskyttelse af væksten og en tilsidesættelse af konkurrenceevnen overfor verdensmarkedet. Samtidigt med staterne tillod (og stadig tillader) en situation hvor mange selskaber stadigvæk var for store til at fejle, gik det hele altså galt.

Dette førte til moral hazard og monopollignende tilstande, hvor den finansielle sektor stadigvæk kan drive en usund forretning, med monsterhøje lønninger og bonusser overfor en uforstående offentlighed som dybest set ikke har fattet, at det ikke er manglende regulering, men nærmere et mere frit marked, hvor man tillader usunde virksomheder at kollapse, således disse igen kan agere i fri konkurrence med hinanden, hvor lønninger og bonusser følges ad, med det der er råd til at betale.

Ligesom en sund købmandsforretning bør drives.

Læs mere om blandt andet den liberale økonom Adam Smiths syn på moral hazard her. Smith forudså allerede for over hundrede år siden risikoen ved at have for store virksomheder og advarede derfor samtiden. Man kan håbe, at flere ledere rundt omkring i verden tager Smith og hans ligesindede (Chicago den østrigske skole) ved lære og dropper Keynes og hans usunde og ødelæggende tanker om økonomi, som Vesten har forelsket sig i.

Tweet